Avis: Real Madrid vil købe tre profiler i 2021

0
Avis: Real Madrid vil købe tre profiler i 2021

Foto: Shutterstock

Real Madrid vil ikke købe spillere i dette transfervindue, men i 2021 har de til gengæld store transferplaner, hvor de vil købe en fransk trio.

Real Madrid har ingen planer om at købe spillere i dette transfervindue.

På grund af corona-situationen samt stadionombygningen af Santiago Bernabeu, har klubben haft fokus på at sælge spillere i stedet.

Real Madrid med cheftræner Zinedine Zidane i spidsen har dog store planer for 2021.

Ifølge den Madrid-baserede avis Diario AS, så ønsker klubben at hente en fransk trio næste sommer.

Real Madrid vil gå efter at sikre Rennes’ 17-årige midtbaneprofil, Eduardo Camavinga, RB Leipzigs 21-årige forsvarer, Dayot Upamecano, samt Paris Saint-Germains stjerne, Kylian Mbappé, som til næste sommer blot har et år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Ifølge Ouest France, så skulle Real være favoritter til at hente Camavinga i Rennes, mens de andre to profiler også ligner sandsynlige transferemner for Kongeklubben.

Officielt: AC Milan henter rutineret keeper
Officielt: Chelsea udlejer Batshuayi

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE