Avis: Så meget byder Barca på Coutinho i januar

0

Avis: Så meget byder Barca på Coutinho i januarFC Barcelona nægter at miste troen på at man kan købe Liverpools stjerne, Philippe Coutinho. Derfor byder de igen til januar.

FC Barcelona har på ingen måde opgivet håbet om at hente Liverpool-stjernen Philippe Coutinho.

Ifølge den britiske tabloidavis Sunday Express, så vil catalanerne byde på Coutinho igen i januar-transfervinduet.

Det forlyder, at man agter at byde lidt over 1,1 milliarder kroner, hvoraf cirka 630 millioner kroner vil blive betalt øjeblikkeligt.

The Reds skulle dog kræve helt op imod 1,5 milliarder kroner. Men Barcas forhandlingstaktik skulle være at understrege, at de er den eneste klub, som kan lægge dette beløb på bordet i januar-transfervinduet.

Både Paris Saint-Germain og Manchester City vil nemlig komme i stor konflikt med Financial Fair Play, hvis de forsøger at matche Barca i vinterens transfervindue.

Coutinhos agent Kia Joorabchian skulle have arbejdet hårdt i kulisserne for at få en aftale på plads, mens Liverpool-ledelsen forventes at reagere med utilfredshed over endnu et bud.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE