Avis: Så meget kræver Chelsea for Azpilicueta

0
Avis: Så meget kræver Chelsea for Azpilicueta

Foto: Shutterstock

Chelsea FC har forlænget med Cesar Azpilicueta denne sommer, men han kan alligevel være på vej væk.

Chelsea FC forlængede kontrakten med backen Cesar Azpilicueta denne sommer, da der var en option på yderligere et år i hans kontrakt, såfremt han opfyldte en række betingelser.

32-årige Azpilicueta har dog ikke nødvendigvis i sinde, at spille for Chelsea i den kommende sæson.

Ifølge Evening Standard, så skulle Cesar Azpilicueta være i kontakt med FC Barcelona, og parterne skulle allerede have de personlige betingelser på plads.

Såfremt Chelsea og Barca kan blive enige om transfersummen, så ventes Azpilicueta at underskrive en toårig kontrakt med catalanerne.

Chelsea kræver syv millioner pund, svarende til cirka 60 millioner kroner for backen, ifølge mediet.

Han står hidtil noteret for 474 kampe for Chelsea, som han skiftede til i sommeren 2012 fra Marseille.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE