Avis: Så meget kræver FCM for Oliver Sørensen

0
Avis: Så meget kræver FCM for Oliver Sørensen

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland-profilen Oliver Sørensen tiltrækker sig efter sigende interesse fra udlandet, og nu har klubben smækket et stort prisskilt på ham.

Oliver Sørensen har været igennem en stor udvikling i FC Midtjylland, og det er ikke gået ubemærket hen.

Ifølge flere medier, herunder TV 2 og Tipsbladet, er der således stor udenlandsk interesse for at hente FCM-spilleren.

Og nu kan Tipsbladet så berette, at Ulvene kræver et større millionbeløb, hvis de skal slippe 23-årige Sørensen.

Ifølge avisen kræver FC Midtjylland som minimum 10 millioner euro for danskeren.

Det svarer til i omegnen af 75 millioner kroner for Oliver Sørensen.

FCM har endnu ikke forholdt sig til mulige bud på midtbanespilleren, da man først vil have afsluttet sæsonen.

I denne sæson har Sørensen samlet set spillet 39 kampe for klubben, hvor han har leveret ti mål og fire oplæg.

Hans kontrakt med FC Midtjylland udløber ved udgangen af 2027.

Avis: United-angriber har interesse fra Inter
Medie: Engelsk PL-profil overvejes af Arsenal

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE