
Foto: Shutterstock
Jordan Pickford vogtede buret for England under VM-slutrunden, og keeperen har tiltrukket sig interesse fra både Tottenham, Chelsea og Manchester United.
Til sommer går Jordan Pickford ind i det sidste år af sin kontrakt med Everton, og det er endnu uvist, om aftalen bliver forlænget.
Og ender målmandens kontrakt ikke med at blive det, kan der meget vel opstå en regulær transferkrig om ham.
I hvert fald skriver Daily Mail, at Chelsea, Tottenham og Manchester United alle er ude efter den 28-årige Everton-profil.
Pickford har længe været en bærende spiller for de blåklædte, og han er fast mand på det engelske landshold.
Især Spurs og United har før været sat i forbindelse med målmænd, da de begge på sigt ønsker at erstatte deres nuværende førstevalg.
I denne sæson har Jordan Pickford spillet 15 kampe i Premier League, hvor han har holdt buret rent tre gange.