Avis: United og Real vil have dyr stjerneangriber

0
Avis: United og Real vil have dyr stjerneangriber

Foto: Shutterstock

Manchester United er ude efter Napoli-profilen Victor Osimhen, men de kommer til at møde konkurrence fra Real Madrid. Det melder Manchester Evening News.

Den italienske storklub Napoli har gang i en stærk sæson, hvor de er gået videre i Champions League og suverænt indtager 1. pladsen i Serie A.

23-årige Victor Osimhen har en stor aktie i klubbens succes, for angriberen har været i forrygende målform.

Han har således scoret ni gange og lavet tre assists i bare 13 kampe, og det har nu ført til interesse fra både Manchester United og Real Madrid.

Det skriver Manchester Evening News.

Lokalavisen skriver, at United kigger efter en ny angriber til næste sæson, og her har man rettet kikkerten mod Osimhen.

Han skulle dog også være på blokken i Real, hvor han muligvis kan blive en langsigtet afløser for den snart 35-årige Karim Benzema.

Victor Osimhen har tidligere været rygtet flittigt til Chelsea.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE