Avis: United-spiller kan havne i Bayern München

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Bayern München kan ende med at hente Scott McTominay til januar, hvis det ikke lykkes Bundesliga-giganten at sikre sig Fulham-profilen João Palhinha.

Manchester United råder over midtbanespillere som Mason Mount, Casemiro, Bruno Fernandes og Christian Eriksen.

Derfor spiller 26-årige Scott McTominay ikke fast for De Røde Djævle, og han har af den grund flere gange været rygtet væk.

Og nu sættes den skotske landsholdsprofil i forbindelse med Bayern München.

The Mirror skriver således, at Bayern kan gå efter McTominay, hvis det ikke lykkes at hente João Palhinha i Fulham.

Storklubben jagtede også Palhinha i sommer og har ikke opgivet, men som Plan B har man altså udset sig United-spilleren.

Scott McTominay har været i Manchester United siden sine ungdomsår, og han står alt i alt noteret for 212 kampe i den røde trøje.

Hans nuværende kontrakt med den engelske storklub løber frem til sommeren 2025.

Avis: FC Barcelona lurer på Newcastle-angriber
Medie: Luka Modric kan skifte klub til januar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE