På trods af Barcelonas evindelige forsvarsjagt i dette transfervindue, afviser manager Gerardo Martino alligevel, at man vil have en ny central forsvarsspiller.
Barcelonas store transfermål har denne sommer været en ny forsvarsspiller, og her har specielt Chelseas David Luiz og Liverpools Daniel Agger været nævnt.
Det bliver dog med høj sandsynlighed ikke til noget alligevel, da Barcelonas nye manager Gerardo Martino i dag mener, at han har nok i sit nuværende forsvar.
”En ny central forsvarsspiller? Jeg er glad med det hold jeg har. Der er altid et januarvindue hvis vi har brug for noget. Sidste års problemer i forsvaret var som resultat af skader. Vi har nok muligheder hvis alle er klar,” udtaler Martino på en pressekonference og fortsætter:
”Vi har Puyol, Gerard Pique, Javier Mascherano, Marc Bartra og endda Adriano i forsvaret. Hvis nogen bliver skadet, er transfervinduet i januar ikke mange måneder væk,” tilføjer han.
Barcelona spiller klubbens første Primera Division-kamo i morgen, hvor de forsvarende mestre tager imod Levante på Camp Nou.