Bayern: Benatia bliver i Juventus

0

Bayern: Benatia bliver i JuventusBayern München forventer, at Mehdi Benatia bliver i Juventus til sommer, hvor hans lejeaftale ellers står til at udløbe.

Bayern München sendte i sommer Mehdi Benatia til Juventus, hvor den ofte skadesplagede forsvarspiller dog ikke har fået den ønskede spilletid.

Alligevel forventer tyskerne, at Juventus veksler den nuværende lejeaftale til en permanent kontrakt med Benatia. Det fortæller Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge.

“Benatias evner kan ikke diskuteres, men desværre har han lidt under fysiske problemer. Uanset hvad, regner jeg med, at han bliver (i Juventus, red.), for vi har en rimelig klar aftale med Juventus,” siger Rummenigge til Tuttosport.

I samme ombæring fastslår Bayern-direktøren, at de forventer at udnytte deres købsoption på Kingsley Coman, som er ejet af netop Juventus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE