Bayern München-direktør: Hummels taler med os

0

Bayern MünchenBayern Münchens direktør Karl-Heinz Rummenigge bekræfter, at klubben er dialog med Dortmunds forsvarsprofil, Mats Hummels.

Bayern München går ofte på rov hos rivalerne, og nu tyder meget på at de fortsætter den transfer-strategi.

Tidligere har de hentet profiler som blandt andre Mario Götze og Robert Lewandowski, som blev hentet i Dortmund og Manuel Neuer i Schalke 04. Nu går de efter endnu en Borussia Dortmund-profil.

Bayern Münchens direktør Karl-Heinz Rummenigge bekræfter i dag, at klubben er i dialog med forsvarsprofilen Mats Hummels.

“Jeg kan bekræfte Hans-Joachim Watzkes (Dortmunds direktør, red.) ord. Mats Hummels taler med Bayern. Men i alle handler er der tre parter involveret. Jeg vil ikke gå i dybden i dag. Vi må vente at se. Der er stadig lang tid til at transfervinduet lukker,” siger direktør Karl-Heinz Rummenigge ifølge goal.com.

Dortmunds direktør Hans-Joachim Watzke har tidligere fastslået, at klubben ikke vil blokere et skifte til Bayern München for Mats Hummels, hvis forsvareren ønsker dette.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE