Bayern München-legende om Ancelotti: Han passer godt ind

0

Carlo AncelottiCarlo Ancelotti vil passe godt ind i Bayern München, fortæller klublegende og tidligere mestertræner, Ottmar Hitzfeld.

Pep Guardiolas kontrakt med Bayern München udløber til sommer, og som det ser ud nu, forlader spanieren klubben.

I hvert fald hvis man skal tro de tyske medier, der endvidere mener at vide, at Carlo Ancelotti bliver ny træner på Allianz Arena.

Og ifølge klublegende, Ottmar Hitzfeld, der om nogen ved, hvordan det er at stå i spidsen for Bayern, passer italieneren perfekt ind i klubben.

“Ancelotti ville passe godt ind i Bayern. Han har haft succes, hvor end han har været, og vundet Champions League tre gange.”

“På dette niveau er det meget vigtigt, at spillerne ved, hvad deres manager er i stand til. Det er også vigtigt for klubben. En Bayern-træner skal være respekteret,” siger Hitzfeld, der har vundet det Bundesligaen fem gange med sydtyskerne, til Bild og tilføjer:

“Guardiola er en pioner, en revolutionist. Han har skabt fodbold på en anden måde. Eksempelvis opfandt han et tremandsforsvar med blot én midterforsvarer.”

“Ancelotti er mere en klog taktiker. Hans fodbold er en smule anderledes – det er ikke bare total-angreb og total-presspil. Han fastholder ikke sine principper uanset hvad. Han kan tilpasse sin stil til modstanderen.”

“Med Real spillede han generelt offensivt-tænkende fodbold, men mod Bayern kiggede han på kontraangreb,” slutter Ottmar Hitzfeld, der var Bayern-træner over to omgange, fra 1998-2004 og igen fra 2007-2008.

Ifølge dagens medier får Carlo Ancelotti en treårig kontrakt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE