Bayern-træneremne om rygter: Der er intet tilbud

0
Bayern-træneremne om rygter: Der er intet tilbud

Foto: Shutterstock

RB Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann har været sat i forbindelse med Bayern München, men tyskeren afviser, at der har været noget tilbud fra storklubben. 

Bayern München-cheftræner Hansi Flick har haft stor succes, siden han overtog roret i Bundesliga-storklubben, men det er en stakket frist.

Cheftræneren meddelte nemlig lørdag, at han ikke ønsker at fortsætte i Bayern efter denne sommer, og det har sat rygterne om hans afløser i gang.

Her har især RB Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann været nævnt, men den tyske toptræner afviser, at der har været noget konkret på bordet.

“Der er og var ingen diskussioner og ikke noget tilbud. Derfor ved jeg ikke, hvad Bayern ønsker,” lyder det fra Julian Nagelsmann ifølge mediet Sport1.

Nagelsmanns Leipzig ligger på 2. pladsen i Bundesligaen efter netop Bayern München, der har syv point mere i skrivende stund.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan trænersetuppet i Bayern ser ud efter denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE