Bekræftet: FCK skriver med landsholdsback

0

Bekræftet: FCK skriver med landsholdsbackFC København har i dag offentliggjort, at de har underskrevet en toårig kontrakt med landsholdsbacken Johnny Thomsen fra SønderjyskE.

FC København har i dag sikret sig papirer på SønderjyskE’s Johnny Thomsen, der skifter til de danske mestre til sommer på en toårig kontrakt.

Thomsens kontrakt med sønderjyderne stod oprindelig til at udløbe til sommer, og derfor skal københavnerne ikke lægge penge på bordet for ham.

“Johnnys fysiske kapacitet er på et meget højt niveau. Det gælder nærkampstyrke, hurtighed og udholdenhed. Spørg bare de af vore spillere, der har mødt Johnny som direkte modstander de senere år,” forklarer FC Københavns sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

“Senest har Johnnys kvaliteter og præstationer på banen for SønderjyskE bragt ham i spil til det danske landshold. Med ham får vi et rigtig solidt alternativ til højre side af forsvaret, ligesom han er anvendelig længere fremme på banen.”

28-årige Johnny Thomsen glæder dig til at skulle repræsentere Superligaens tophold, efter at han har spillet i SønderjyskE siden 2006.

“Jeg er først og fremmest utrolig stolt og glad over at blive en del af Danmarks største klub. Jeg har haft mange gode år i SønderjyskE som jeg skylder en stor tak, men en mulighed for at udvikle mig endnu mere i F.C. København, kunne jeg ikke sige nej til. Jeg glæder mig sindssygt til at komme i gang efter sommerferien.”

Thomsen har spillet to kampe for Danmarks A-landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE