Bekræftet: Frank Arnesen forlader Chelsea

0

Bekræftet: Frank Arnesen forlader ChelseaChelsea FC bekræftede i dag, at Frank Arnesen forlader klubben, når hans kontrakt udløber efter denne sæson. Det bringer ham igen i spil som mulig dansk landstræner.

Den danske sportsdirektør i Chelsea FC, Frank Arnesen, forlader klubben, når hans kontrakt udløber efter indeværende sæson, bekræfter Chelsea på klubbens hjemmeside i dag.

“Det har været en ære for mig at arbejde med en så stor klub, med mange vidunderlige mennesker. Efter seks fantastiske år, har jeg besluttet mig for at søge nye udfordringer, når min kontrakt udløber efter denne sæson,” forklarer Arnesen på klubbens hjemmeside, og han uddyber:

“Det har været en spændende rejse, og jeg vil gerne takke alle mennesker i Chelsea, specielt Roman (Abramovich, red.) for at give mig muligheden for at hjælpe med at bygge denne klubs akademi og ungdomssystem op i samarbejde med vores talentfulde stab.”

“Vi får nu gavn af vores arbejde, eftersom vores store mål var at få mindst én spiller fra akademiet på førsteholdet hvert år fra og med 2010. Vi har en fantastisk masse af unge spillere, der nu får deres gennembrud, og derfor mener jeg, at det er det rette tidspunkt at søge nye udfordringer.”

Arnesen sættes i højere grad i forbindelse med jobbet som dansk landstræner, en stilling, der bliver ledig i 2012.

Men engelske Daily Mail skriver også, at både Aston Villa og Manchester City er interesserede i at skrive kontrakt med danskeren, der har været i Chelsea siden 2005.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE