Bekræftet: Ny direktør i Brøndby IF

0

Bekræftet: Ny direktør i Brøndby IFBrøndby IF’s nye direktør bliver Jan Lockhart, som i øjeblikket er direktør i Kouni Danmark. Han afløser Ole Palmå i marts måned 2011.

Brøndby IF’s nuværende administrerende direktør Ole Palmå kunne i sidste måned annoncere, at han forlader posten senest til sommer næste år.

Klubbens ledelse har dog allerede fundet en afløser for Palmå, der tiltræder i marts måned, og dermed forlader Palmå stillingen lidt før planlagt.

Brøndbys nye direktør bliver Jan Lockhart, der er nuværende direktør i Kouni Danmark. Han har tidligere forholdt sig en smule kritisk omkring at Kounis Brøndby-sponsorat ikke var pengene værd, mens han også har givet udtryk for, at ledelsen skulle være mere synlige og handle hurtigere end hidtil.

Men fra marts måned vil Lockhart altså således få en større indsigt på direktionsgangene, så han derved kan påvirke klubben.

“Jeg er stolt over og glad for at have fået jobbet som administrerende direktør i Brøndby IF, som jeg kender indgående,” fortæller Jan Lockhart til klubbens hjemmeside.

Når Lockhart tiltræder, vil han være den fjerde direktør på vestegnen på kun halvandet år, efter at både Hermann Haraldsson, Frank Buch-Andersen og Ole Palmå alle er stoppet efter korte perioder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE