Bundesliga-klubben Mainz kunne i dag bekræfte på klubbens hjemmeside, at man har sikret sig Zdenek Pospech på en toårig aftale.
FC Københavns højreback, Zdenek Pospech, forlader klubben til sommer, når kontrakten udløber, hvilket han også understregede for nyligt.
I dag kom der nyt i sagen, da Mainz kunne annoncere på klubbens hjemmeside, at man er nået til enighed med den tjekkiske back om en toårig aftale.
“Zdenek Pospech er en teknisk dygtig spiller med en stor vilje og kampgejst. I vores trup forsøger vi, at skabe balance mellem unge og erfarne spillere. Med den store internationale erfaring vil Pospech berige vores hold,” fortalte Mainz’ manager, Christian Heidel, i en pressemeddelelse.
Den 32-årige højreback bliver dermed holdkammerat med danske Bo Svensson.