Officielt: Real Betis-back skifter til FC Barcelona

0
Officielt: Real Betis-back skifter til FC Barcelona

Foto: Shutterstock

Den brasilianske Real Betis-back Emerson er skiftet til FC Barcelona, som havde et delejerskab over ham i forvejen. Det meddeler klubbens på sin hjemmeside. 

Der har længe været rygter om, at der er en stor udskiftning i vente i FC Barcelonas trup, hvor en lang række navne forventes at forlade den catalanske storklub.

Her har også danske Martin Braithwaite været nævnt, og de mange potentielle afgange betyder, at der også skal spillere ind.

Onsdag kan Barca så præsentere endnu en signing i form af den 22-årige Real Betis-back Emerson, der gør sig i højre side.

Den brasilianske forsvarer var i forvejen delejet af Barca, men han har de seneste par sæsoner tørnet ud for Real Betis.

Som et led i handlen kommer Betis til at beholde retten til 20 procent af en fremtidig transfer, hvis han bliver solgt videre.

FC Barcelona meddeler ikke, hvor lang kontrakten med Emerson er.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE