Brøndby IF kunne i dag præsentere tredje kvartal regnskab for 2013. Det viser et underskud på 29,6 millioner kroner. Men rapporten indeholdte også en interessant detalje om Alexander Szymanowski.
Brøndby IF har en række gange i løbet af året været nødt til at nedjustere forventningerne til årets resultat.
Men ved offentliggørelsen af tre kvartal regnskab for 2013 fastholder man den resultatforventning, som man senest meldte ud.
Brøndby har fortsat forventninger til et underskud på minus 37 millioner kroner for hele året. I de første ni måneder har man fået et underskud på 29,6 millioner kroner, mens omsætningen lyder på 84,3 millioner kroner.
Hvis man skal fremhæve nogle af de mere opløftende detaljer i rapporten, så fremgår det, at Brøndby har skåret 10 millioner kroner i omkostningerne i forhold til sidste år.
Man har også nedbragt den kort- og langsigtede gæld fra 117,1 millioner kroner til 73,4 millioner kroner.
Derudover er argentinske Alexander Szymanowski også nævnt i rapporten. Det fremgår, at den sportslige ledelse har besluttet at udnytte købsoptionen i Szymanowskis lejeaftale.
Klubbens sportschef Per Rud har dog afvist efterfølgende, at man endnu har udnyttet optionen. Szymanowskis lejekontrakt løber frem til sommeren 2014.