Bild: Dortmund snupper Liverpool-emne

0
Bild: Dortmund snupper Liverpool-emne

Foto: Shutterstock

Borussia Dortmund ser ud til at løbe med Birmingham Citys midtbaneprofil, Jude Bellingham, foran både Liverpool og Manchester United. Det skriver tyske BILD.

Birmingham Citys midtbaneprofil, Jude Bellingham, har været jagtet af flere engelske storklubber, heriblandt Liverpool FC, Chelsea FC og Manchester United.

Men Bellingham fortsætter ikke karrieren i en Premier League-klub. Derimod bliver det i Bundesligaen, at den 17-årige midtbanespiller vil slå sine folder.

Ifølge tyske BILD, så er Borussia Dortmund nemlig nået til enighed med både Birmingham og Bellingham.

Transfersummen lyder på 23 millioner euro, og Jude Bellingham vil underskrive en femårig kontrakt med tyskerne.

I denne sæson har midtbanetalentet spillet 38 kampe, hvor han har scoret fire mål og leveret tre assists.

Bellingham vil være Dortmunds anden sommer-signing, eftersom at de allerede har hentet Thomas Meunier.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE