Bjerregaard ser Kasi-Jesper som sin afløser

0

Bjerregaard ser Kasi-Jesper som sin afløserBrøndbys bestyrelsesformand Per Bjerregaard håber og tror, at Jesper Nielsen vender tilbage til Brøndby. Bjerregaard ser endda Kasi-Jesper som sin afløser.

På trods af stort pres fra især tilhængerne af Brøndby om at gå af, fortsætter Per Bjerregaard som bestyrelsesformand i klubben. Han er dog klar til at overdrage pladsen som bestyrelsesformand i nær fremtid til Jesper Nielsen.

”Jeg ser ham som min afløser. Jeg tror og håber, at han kommer til Brøndby IF,” siger Per Bjerregaard Jyllands-posten.

Per Bjerregaard understreger, at det ikke er ham, der skal udpege sin afløser, når han stopper som bestyrelsesformand. Det skal bestyrelsen, men han håber, at det bliver Jesper Nielsen.

”Det betyder meget for mig, at han har bevist, at han har hjertet i Brøndby IF. På et tidspunkt, hvor han ikke kunne vide, hvor velhavende han blev, kom han med utrolig mange penge for at hjælpe sin klub. Der er rigtig meget, som falder i min smag ved ham, og jeg kan også godt lide ham som person. Han er utroligt aktiv og sympatisk. Bortset fra at man er mere sløv som ældre, taler vi godt sammen, selv om der er en stor aldersforskel. Vi svinger godt, og vi vil det samme for vores klub,” siger Per Bjerregaard.

Bestyrelsesformanden ser ikke sig selv på posten om fem år.

Liverpool solgt til amerikanere
Valencias milliard-gæld reduceret

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE