6. Karol Linetty (Polen)
21 år, født d. 2.2.1995, Lech Poznan
Der er efterhånden langt mellem snapsene, når Polen producerer virkelige klassespillere, og hvis man ser bort fra landets suverænt største fodboldnavn i flere år, angriberen Robert Lewandowski, så består resten af den polske A-landsholdstrup unægteligt af en flok grå mus, der for de flestes vedkommende spiller i den hjemlige liga eller i mindre udenlandske klubber.
En af dem er Linetty, som sin unge alder til trods, netop har afsluttet sin fjerde sæson i den bedste polske række, hvor han var med til at vinde mesterskabet i 2015/16, og en af de klubber, der oftest havde scouts på plads, når Poznan spillede, var Gladbach, der efter sigende forbereder et bud i omegnen af 50 millioner kroner for midtbanespilleren, der befinder sig bedst i 8’er-rollen, gerne en anelse defensivt. Han har et eminent overblik, er fysisk uhyre stærk, og sin beskedne størrelse til trods, også ganske god i hovedspillet.