7. Reece Oxford
Født d. 16.12.98
Klub: West Ham United
Ligesom Ødegaard, er Oxford uhyre tæt på at være 99’er, men så ville det ligesom være for unaturligt kan man sige, for her er virkelig tale om en super interessant spiller, der allerede nu har spillet ti kampe for en af sæsonens helt store positive overraskelser i Premier League, West Ham.
En klub, som han har befundet sig i, siden han som 12-årig, blev vejet og fundet for let, eller ja ikke god nok, i Tottenham, hvorefter han luskede “over gaden” til West Hams akademi, hvor han straks blev indlemmet i U-13-truppen, og hurtigt satte turbo på sin udvikling.
Oxford dominerede de engelske U-landshold, hvor han som kaptajn for Englands U-17-landshold var med til EM 2015, men ikke fik lov af sin klub til at deltage i det efterfølgende VM, simpelthen fordi man var bange for at den unge ildsjæl mentalt ville brænde ud.
Han dækker den defensive midtbane, men er måske bedst som en spillende forsvarsspiller centralt, og med sine 190 centimeter når han det meste i luften.
8. Marcus Rashford
Født d. 31.10.97
Klub: Manchester United FC
Mange, ikke mindst dem der ikke kender så meget til facts, udover hvad de muligvis læser sig til i forskellige medier, herunder ikke mindst de tabloide, tror at Uniteds akademi, som er placeret på AON Training Complex, er gået helt i står hvad angår udviklingen af talenter.
Men de mange unge spillere, der på grund af skader, men også fordi de er svære at holde ude af holdet, som i indeværende sæson, har fået debut for klubbens bedste hold i Premier League-hold, illustrerer markant noget andet. Det er blevet til otte teenage-debutanter, heriblandt Rashford, som i de seneste 10-12 kampe, har dannet front duo med Anthony Martial, og allerede har scoret en håndfuld mål.
Rashford er til trods for sin højde på 182 centimeter ganske teknisk velfunderet, han kan sparke med begge ben, og ved i den grad hvor modstanderens mål står, og så er han ikke bleg for at løbe solen sort, i bestræbelserne for at hjælpe sin klub frem til sejr.
Han kom til Uniteds akademi tilbage i 2003, hvor han blot var seks år, og har i de sidste par år virkelig været en der har domineret U-rækkerne i England. Men det var dog uventet at han allerede nu ville have opnået så meget spilletid på så højt niveau, men det har ikke ligefrem gjort ham dårligere, og det er et spørgsmål om tid, førend han får debut for det engelske landshold, dog nok først efter EM.
5 kommentarer
Det mig en gåde at du Torben ikke har fundet plads til hverken Marko Grujic som Liverpool lige har hentet eller Andrija Zivkovic ?
Kære Sale, nu er det jo mit job at følge nøje med i netop spillere i den aldersklasse, og som udgangspunkt har jeg ikke, eller sjældent den store tiltro til spillere fra Balkan landene, hvilket jo historisk viser sig at være en fin beslutning. De skal vise mere, så måske på sigt.
Og igen Sale – begge de spillere du skriver om er for gamle til den artikel jeg skriver. Det er begge 96ère, så derfor kan de under ingen omstændigheder medtages.
Hvad med spillere som Bazor, Dahoud, Christensen, Iheanacho og Ødegaard?
Hej Tobias – læs lige kriterierne jeg har opstillet for artiklens indhold, dvs. spillerne må IKKE være ældre end fra årgang 97, hvilket automatisk “diskvalificerer” flere af dine emner som Bazor, Christensen (gætter på du mener AC?), Iheanacho og Dahoud. De er alle 4 født i 1996.
Hvad angår Ødegaard, så er han med i artiklen.
Du skal nok lige læse den en gang til 😉
Msh.
Torben