11. Gianluigi Donnarumma
Født d. 25.2.99
Klub: AC Milan
Har for nyligt blot rundet 17 år, men han har spillet knap 30 kampe i Serie A for et af verdens største klubhold, og hvis ikke en vis Buffon, med samme fornavn, vogtede burdet for Gli Azzuri, så var han måske allerede nu A-landsholdskeeper.
Naturligvis har den 197 centimeter høje keeper været med i landsholdstruppen, hvor han er udset til at være tredjekeeper til EM, og på den måde kan suge uvurderlig rutine til sig, når han går op og ned af barndomshelten Buffon.
Måske er de syvdobbelte Europa Cup/Champions League-vindere AC Milan ikke hvad de var for blot få år siden, men klubben er bestemt på vej frem. Aktuelt nummer seks i Serie A, og man skal være direkte idiot og ignorant, for at tro at det er let at slå igennem i denne kæmpe klub.
Donnarumma er kommet for at blive, og kun skader kan ødelægge hans fremtidige topkarriere, skulle man tro.
12. Malcom Filipe Silva de Oliveira (Malcom)
Født d. 26.2.97
Klub: Bordeaux
Sin unge alder til trods, har den lynhurtige angriber allerede spillet et par sæsoner fast for sin forhenværende klub, brasilianske Corinthians, inden han i januar i år, blev købt af franske Bordeaux for knap 80 millioner kroner.
Han dækker alle de offensive pladser, men foretrækkes på den hængende angrebsplads, som han også spiller i Frankrig, hvor han straks er blevet fast mand for sin nye klub.
Den blot 171 centimeter høje (lille) fyr, er eminent med venstrebenet, tager frispark fra alle vinkler, og er så hurtig, at de færreste forsvarsspillere i Ligue 1 kan følge med ham, og med al respekt for Bordeaux, er det næppe hans slutdestination rent klubmæssigt.
5 kommentarer
Det mig en gåde at du Torben ikke har fundet plads til hverken Marko Grujic som Liverpool lige har hentet eller Andrija Zivkovic ?
Kære Sale, nu er det jo mit job at følge nøje med i netop spillere i den aldersklasse, og som udgangspunkt har jeg ikke, eller sjældent den store tiltro til spillere fra Balkan landene, hvilket jo historisk viser sig at være en fin beslutning. De skal vise mere, så måske på sigt.
Og igen Sale – begge de spillere du skriver om er for gamle til den artikel jeg skriver. Det er begge 96ère, så derfor kan de under ingen omstændigheder medtages.
Hvad med spillere som Bazor, Dahoud, Christensen, Iheanacho og Ødegaard?
Hej Tobias – læs lige kriterierne jeg har opstillet for artiklens indhold, dvs. spillerne må IKKE være ældre end fra årgang 97, hvilket automatisk “diskvalificerer” flere af dine emner som Bazor, Christensen (gætter på du mener AC?), Iheanacho og Dahoud. De er alle 4 født i 1996.
Hvad angår Ødegaard, så er han med i artiklen.
Du skal nok lige læse den en gang til 😉
Msh.
Torben