13. Ante Coric
Født d. 14.4.97
Klub: Dinamo Zagreb
Vanen tro er Balkan-området lidt ala hvad man ser i Brasilien, Argentina og Tyrkiet. De er lynhurtige til at udråbe en ung, potentielt spændende spiller til det helt store geni, i håbet og troen på at fyren bliver deres nye Susic, Savicevic eller Mijatovic.
Men alt, alt for ofte brænder de talentfulde gutter ud i en for tidlig alder, enten på grund af forkerte karrierevalg, dårlig rådgivning, useriøs tilgang til sporten eller tja, blot et ikke tilstrækkeligt potentiale.
Vi har set det med tidligere unge spillere som Mitrovic, Halilovic, Markovic og mange, mange flere i de sidste år. De nævnte er stadig så unge, at de stadig kan nå langt, men allerede nu ser man at deres lys flakker, og der skal ikke meget til på det niveau, før det går galt.
Et af de seneste skud på Balkan hysteriets stamme, er midtbanemanden Coric, som er lige stærk med begge ben, har en super teknik, overblik, og allerede nu har rundet 50 kampe i den bedste kroatiske række.
I lighed med den et år yngre Halilovic, som undertegnede fulgte i en periode, men slap ham efter en ugidelig indsats i U-17-VM i Dubai i efteråret 2013, kan Coric sætte spillet, som sjældent set i den alder. Han er ikke “to lorte høj”, men har en super balance og hans skud fra distancen overrasker mange.
Det skal blive yderst interessant at se hvilken klub, der investerer i den allerede nu klub flyvske spiller, der i Dinamo, optræder for sin fjerde klub.
14. Gabriel Jesus
Født d. 3.4.97
Klub: SE Palmeiras
Her har vi igen en lynhurtig teknisk velfunderet ung spiller fra megalandet Brasilien, og en som næppe får lov til at tjatte rundt i den trods alt middelmådige hjemlige liga, ret længe.
Han spiller allerede nu fast for sin klub, og er med på U-23-landsholdet, der skal spille OL, samt har trænet med A-landsholdet et par gange. Dog uden endnu at have opnået debut, men konkurrencen overfor Neymar, Costa og de øvrige super stjerner er også lovlig hardcore!
Den unge fyr med det voldsomme efternavn, er en type ala Robinho, som nogen måske husker, var omtalt som en ny Romario eller Ronaldinho, da han brød igennem i Brasilien for snart mange år siden.
Til trods for en udmærket karriere på store klub-adresser som Manchester City, Real Madrid og AC Milan, blev det aldrig til det helt store (ja, ja, alt er relativt), og han nåede aldrig i nærheden af fordums stjerner i Brasilien.
Om Jesus kan det, er endnu umuligt at spå om, men potentialet er enormt, og fortsætter han udviklingen, fyldes bankkontoen snart med Euro, herom hersker ingen tvivl.
15. Joe Gomez
Født d. 23.5.97
Liverpool FC
Gomez er en brølstærk forsvarsspiller, der i sidste sæson var fast mand for barndomsklubben Charlton, inden Liverpool smed 40 millioner kroner efter ham, og hentede ham til klubben.
I Premier League har han spillet en håndfuld kampe, inden han i efteråret 2015 løb ind i en slem skade, der givetvis holder ham ude af den resterende del af sæsonen.
Gomez dækker alle pladser i forsvaret, men med sine knap 190 centimeter er han nok bedst centralt, hvor han også spillede hvert minut, da Englands U-17-landshold i 2014 vandt EM. På det hold spillede han i øvrigt sammen med en trio af også særdeles lovende 97’ere i skikkelse af Patrick Roberts (Manchester City – udlejet til Celtic), Dominic Solanke (Chelsea – udlejet til Vitesse) og Josh Onomah (Tottenham Hotspur).
5 kommentarer
Det mig en gåde at du Torben ikke har fundet plads til hverken Marko Grujic som Liverpool lige har hentet eller Andrija Zivkovic ?
Kære Sale, nu er det jo mit job at følge nøje med i netop spillere i den aldersklasse, og som udgangspunkt har jeg ikke, eller sjældent den store tiltro til spillere fra Balkan landene, hvilket jo historisk viser sig at være en fin beslutning. De skal vise mere, så måske på sigt.
Og igen Sale – begge de spillere du skriver om er for gamle til den artikel jeg skriver. Det er begge 96ère, så derfor kan de under ingen omstændigheder medtages.
Hvad med spillere som Bazor, Dahoud, Christensen, Iheanacho og Ødegaard?
Hej Tobias – læs lige kriterierne jeg har opstillet for artiklens indhold, dvs. spillerne må IKKE være ældre end fra årgang 97, hvilket automatisk “diskvalificerer” flere af dine emner som Bazor, Christensen (gætter på du mener AC?), Iheanacho og Dahoud. De er alle 4 født i 1996.
Hvad angår Ødegaard, så er han med i artiklen.
Du skal nok lige læse den en gang til 😉
Msh.
Torben