Blog: 15 af verdens nye unge stjerner

5

9. Renato Sanches

Født d. 18.8.97
Klub: SL Benfica

Han er sammen med førnævnte Ruben Neves, udråbt til Portugals nye midtbaneduo, og har i lighed med Neves da også allerede fået debut for A-landsholdet. Han spiller fast for Benficas formentlig kommende mesterskabshold, og har siden sidste sommer været rygtet til Manchester United og Arsenal, men har indtil videre kontrakt med Benfica til sommeren 2021, så han bliver en dyr dreng, såfremt han allerede smutter i førstkommende transfervindue.

Personligt, i lighed med hvad jeg håber for Neves, mener jeg, at de begge skal blive i Portugal, hvis liga aktuelt er placeret som nr. 5 i Europa, og suge spilletid og erfaring til sig, hvilket på sigt selvsagt kun gavn gavne og berige potentialet, som virkelig er enormt.

10. Timothy Evans Fosu-Mensah

Født d. 2.1.98
Klub: Manchester United FC

Ham her havde jeg fornøjelsen af at følge på tætteste hånd, da han tørnede ud for Ajax’s U-hold, og det var med stor glæde, at jeg noterede mig, at han indgik kontrakt med Manchester United, da han var 16 år, og i denne sæson sensationelt allerede nærmer sig ti Premier League-kampe, senest i 1-0- sejren over Everton her søndag den 3. april, hvor han kom ind og spillede højre back.

Han er dog udpræget central forsvarsspiller, og med sine 191 centimeter og hurtige ben, kan han virkelig opnå et højt niveau, som bliver svært at holde nede.

Han er hurtig, kropsstærk, stærk i hovedspillet, har en glimrende teknik, og er ikke bange for at støde med frem, og han virker i det hele taget på mange måder som en langt ældre, og mere erfaren spiller.

1 2 3 4 5 6 7 8 9

5 kommentarer

  1. Det mig en gåde at du Torben ikke har fundet plads til hverken Marko Grujic som Liverpool lige har hentet eller Andrija Zivkovic ?

  2. Torben Aakjær on

    Kære Sale, nu er det jo mit job at følge nøje med i netop spillere i den aldersklasse, og som udgangspunkt har jeg ikke, eller sjældent den store tiltro til spillere fra Balkan landene, hvilket jo historisk viser sig at være en fin beslutning. De skal vise mere, så måske på sigt.

  3. Torben Aakjær on

    Og igen Sale – begge de spillere du skriver om er for gamle til den artikel jeg skriver. Det er begge 96ère, så derfor kan de under ingen omstændigheder medtages.

  4. Hvad med spillere som Bazor, Dahoud, Christensen, Iheanacho og Ødegaard?

  5. Torben Aakjær on

    Hej Tobias – læs lige kriterierne jeg har opstillet for artiklens indhold, dvs. spillerne må IKKE være ældre end fra årgang 97, hvilket automatisk “diskvalificerer” flere af dine emner som Bazor, Christensen (gætter på du mener AC?), Iheanacho og Dahoud. De er alle 4 født i 1996.

    Hvad angår Ødegaard, så er han med i artiklen.

    Du skal nok lige læse den en gang til 😉

    Msh.

    Torben

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE