Brøndby IF tilknytter Lars Høgh

0

Brøndby IFBrøndby har fundet et nyt setup i træningen af deres målmænd, hvor Lars Høgh og Sten Christensen afløser Jan Hoffmann. Det bekræfter klubben i dag. 

Jan Hoffmann meddelte i sidste uge, at han trækker stikket som målmandstræner i Brøndby IF til fordel for et job uden for fodboldens verden.

Nu har klubben fra den københavnske vestegn så et nyt setup omkring målmandstræningen parat, idet de har tilknyttet OB-koryfæet, Lars Høgh. Han skal for fremtiden indgå i et team med Sten Christensen, der hidtil har stået i spidsen for målmandstræningen i Brøndby Masterclass.

“I det nye målmandstrænerteam bliver Sten ankermanden i den daglige træning for klubbens målmænd i såvel Superliga-truppen som i Materclass, mens Lars skal stå for vores overordnede tilgang til målmandstræningen og deltage i træningen to dage om ugen.”

“Med Lars’ erfaring og tilgang til målmandsspillet kan han udfordre os og hjælpe os med at optimere rammerne. Brøndby IF har siden 1980’erne været leveringsdygtig i landsholdsmålmænd, og det skal klubben fortsætte med,” siger sportsdirektør, Troels Bech, til klubbens hjemmeside.

Lars Høgh fortsætter sit virke som målmandstræner på det danske landshold ved siden af sit nye job i Brøndby.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE