Brøndby bekræfter i dag i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside, at man har indledt forhandlingerne om OB-kantspilleren, Emil Larsen.
Forleden meddelte Sporten.dk, at Brøndby var i færd med at hente Emil Larsen hos OB, og ville give ham tre år i klubben.
Dette kan nu snart blive en realitet, da de gule og blå i dag bekræfter, at man er i dialog med fynboerne om en transfer af den 22-årige dansker.
”Brøndby IF har i dag indledt dialog med OB omkring et muligt køb af Emil Larsen,” meddeler Brøndby i en pressemeddelelse, som yderligere beretter:
”Så snart der er en afklaring på forhandlingerne, vil Brøndby IF informere herom. Indtil da har Brøndby IF ikke yderligere kommentarer,” tilføjer klubben.
22-årige Emil Larsen kan dermed være på vej til Brøndby, som stadig har klubbens første Superliga-sejr til gode i denne sæson.