Nicklas Bendtner har i dag afsløret, at der er interesse fra den tyske Bundesliga, hvilket han ikke finder uinteressant. Han er endda i gang med forhandlinger.
Ifølge Ekstra Bladet er Borussia Mönchengladbach, Frankfurt og andre tyske hold ude efter den danske landholdsangriber Nicklas Bendtner, der med sikkerhed er en færdig mand i sin klub Arsenal.
I den forgangne sæson søgte Bendtner ligeledes væk, dog med det forbehold, at det skulle være en Champions League-klub. Det blev Juventus, hvor status efter sæsonen er elleve kampe og nul mål.
Nu har Nicklas Bendtner afsløret at han forhandler med hele fem klubben, men hvem disse klubber konkret er, vil han dog ikke svare på. Dog vil han gerne nævne et land:
”Det vil jeg ikke svare på, men der er interesse fra Tyskland, og jeg er også meget interesseret. Fodbolden dernede er virkelig blomstret op, og det er jo helt åndssvagt, så gode Bayern München har været i denne sæson. Vi så, hvor stærke både de og Dortmund var i Champions League,” siger Bendtner til Ekstra Bladet.
Nicklas Bendtner, der i øjeblikket er på ’tænkepause’ fra landsholdet, håber på at kunne nå til enighed med en ny klub inden for de næste par uger.