Den rutinerede tjekkiske målmand, Petr Cech, har skrevet under på en ny fireårig aftale med Champions League-vinderne fra Chelsea.
Petr Cech, som kom til Chelsea tilbage i 2004, er også at finde i London-klubben de næste fire sæsoner.
Cech var en af heltene i Champions League-finalen, hvor han reddede to straffespark i straffesparkskonkurrencen. Samtidig formåede Cech også at snuppe Arjen Robbens forsøg i den forlængede spilletid.
Dermed er der forståelig glæde i Chelsea-lejren, hvor både Petr Cech og direktør, Ron Gourlay, udtrykker begejstring til klubbens hjemmeside over kontraktforlængelsen.
Petr Cech er efterhånden blevet 30 år, og han er i øjeblikket i gang med forberedelserne til EM, hvor han skal hjælpe Tjekkiet videre fra gruppe A.