Stortalentet Romelu Lukaku er en eftertraget ung herre, men Real Madrid og Chelsea skulle være favoritter til at sikre sig den 17-åriges underskrift.
Flere klubber skulle være ude efter Anderlechts supertalent, Romelu Lukaku. Den blot 17-årige angriber er blevet beskrevet som “den næste Didier Drogba”, og det er netop Drogbas nuværende klub Chelsea og Real Madrid, der meldes som de største favoritter til at sikre sig Lukakus underskrift.
Real Madrids træner, den tidligere Chelsea-manager José Mourunho, erkender, at han har været ude efter angriberen.
“Det er sandt, at vi ville have Romelu, men han har en meget klog far. Han vil have, at Romelu bliver i Anderlecht et år mere. Jeg ville ønske, at alle fædre var ligesom ham,” udtaler Mourinho ifølge Daily Telegraph.
Anderlecht skulle have afslået et bud på omkring 150 millioner kroner for Lukaku.