Chelsea skriver med Brøndby-talent

0

Chelsea skriver med Brøndby-talentChelsea FC har skrevet en fireårig kontrakt med Brøndbys 15-årige forsvarsspiller, Andreas Christensen.

Brøndbys forsvarstalent, 15-årige Andreas Christensen, har været en eftertragtet herre hos både Arsenal, Liverpool, Ajax og Chelsea.

Men det blev sidstnævnte, der trak det længste strå i den duel. Chelsea har skrevet en fireårig kontrakt med forsvareren, der dog først skifter til sommer, hvor han til den tid er blevet 16 år gammel.

“Jeg har valgt at skrive kontrakt med Chelsea, fordi de spiller den form for fodbold, jeg godt kan lide. Samtidigt var det klubben, der havde den bedste plan for min fodboldmæssige fremtid,” forklarer Andreas Christensen til Ekstra Bladet.

Christensens kontrakt med Brøndby udløber til sommer, og derfor får klubben ingen transfersum for talentet.

Til gengæld får Brøndby cirka fem millioner kroner i udviklingspenge, ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE