Christian Eriksen: Fantastisk velkomst

0
Christian Eriksen: Fantastisk velkomst

Foto: Inter

Christian Eriksen fortæller i sit første interview om Inter-spiller, at han er virkelig glad for skiftet.

Christian Eriksen mærkede allerede fansenes store begejstring mandag, da han landede i Milano for at gennemgå de to obligatoriske lægetjek.

I sit første interview til Inters hjemmeside, roser han også fansenes varme velkomst.

“Jeg kunne ikke vente på at skifte. Det er vidunderligt her, og jeg er glad for at være ny Inter-spiller. Jeg er meget spændt, og jeg kan ikke vente med at introducere mig for fansene. Jeg har allerede oplevet deres varme. Det har været en fantastisk velkomst. Jeg har det storartet,” siger Christian Eriksen til Inters hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Officielt: Christian Eriksen er Inter-spiller

LÆS OGSÅ: Christian Eriksens løn i Inter

Da han bliver spurgt til sine flotte statistikker i Tottenham, svarer han med vanlig ydmyghed.

“Jeg er ikke en person, der lægger stor vægt på statistik, men jeg ved, at der er personer, som taler om dette. Tallene viser, at jeg gjorde det virkelig godt i England. Det er nu tid til at starte en ny udfordring. Jeg er virkelig glad for at have muligheden for at spille i Serie A for et stort hold. Inter er en fantastisk klub.”

Eriksen fortæller, at han glæder sig til at spille under cheftræner Antonio Conte, som han kender fra Premier League.

“Jeg fik muligheden for at lære ham at kende, da jeg var i Tottenham, når vi mødte hans Chelsea-hold, og det var meget vanskeligt at spille imod dem. Jeg er spændt på at lære ham bedre at kende, og på at få et indblik i hans taktiske evner.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE