Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Bony, De Gea samt Marco Reus.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Wilfried Bony på plads i City
KILDE: Voetbal International
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Manchester City er kommet et skridt tættere på at kunne præsentere Wilfried Bony, idet Swansea har accepteret en transfersum på cirka 260 millioner kroner. Hermed kan den ivorianske målscorer snart sætte sin krydsedulle på en fireårig kontrakt med de engelske mestre.
United med stort bud på Everton-back
KILDE: Sunday People
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Louis van Gaal er ikke tilfreds med kun at have en højreback i truppen i brasilianske Rafael, hvorfor han er opsat på at forstærke netop den position i januars transfervindue. Sunday People mener at vide, at Manchester United herfor har budt næsten 190 millioner kroner på Everton-backen Séamus Coleman.
Valdés takkede nej til Liverpool
KILDE: ESPN
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Victor Valdés har netop underskrevet en aftale med Manchester United, men Old Trafford var ikke den eneste mulige destination for den spanske målmand. For ifølge ESPN havde Valdés et tilbud på hånden fra Liverpool, som desperat leder efter en ny målmand, der kan erstatte kronisk usikre Mignolet i målet, men den forhenværende Barcelona-målmand ville altså hellere til United.
David De Gea vil ikke til Madrid
KILDE: Di Marzio
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Efter Manchester United præsenterede Victor Valdés som ny målmand i klubben, har spekulationerne om David De Geas fremtid været mange – især eftersom Real Madrid meldte sig på banen som seriøse bejlere til den spanske målmand. Men nu skriver Di Marzio, at De Gea underskriver en ny kontrakt med United og dermed afviser et skifte til Madrid-klubben.
Spurs vil af med seks spillere
KILDE: Sunday Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Tottenham-manager Muricio Pochettino håber at kunne vinke farvel til hele seks spillere allerede i dette transfervindue. Det drejer sig om Emmanuel Adebayor, Aaron Lennon, Etienne Capoué, Paulinho, Kyle Naughton samt Younes Kaboul, som alle åbenbart er kommet i overskud i London-klubben.
Liverpool vil erstatte Gerrard med Villa-midtbanemand
KILDE: Sunday Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: I bestræbelserne på at finde en afløser for klubmanden Steven Gerrard har Liverpool været vidt omkring – ja, lige fra AS Roma til Manchester City. Nu rapporterer Sunday Mirror, at Brendan Rodgers ser mod Aston Villa, hvor Fabian Delph render rundt, og ifølge mediet har Liverpool i sinde at betale lidt over 70 millioner kroner for midtbanemanden.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Barca-træner: Hvis spillernes opbakning forsvinder, forsvinder jeg
KILDE: AS
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Luis Enrique virkede ifølge det spanske medie AS optimistisk og positiv på gårsdagens pressemøde forud for aftenens kamp mod Atletico Madrid, trods han har været udsat for en del historier på det seneste. Barcelona-træneren udtalte, at han selv ville forlade klubben, hvis spillernes opbakning til ham forsvandt – men forsvundet er opbakningen altså ikke endnu.
TYSKE FODBOLDRYGTER:
Chelsea vil aktivere Reus-klausul
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Hvis Andre Schürrle forlader Chelsea i dette transfervindue, skal Chelsea ikke overveje længe, hvad de vil bruge transfersummen på: Borussia Dortmund-spilleren Marco Reus. Ifølge Daily Express vil Chelsea nemlig i så fald aktivere tyskerens frikøbsklausul på 190 millioner kroner og hente ham til Stamford Bridge.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Italienske storklubber vil have Lavezzi
KILDE: Tuttosport
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain-offensivspilleren Ezequiel Lavezzi kan være på vej retur til Serie A, hvor de to italienske storklubber Juventus og Inter skulle stå klar til at byde argentineren velkommen.
Juventus interesseret i City-angriber
KILDE: Sunday Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Med Swansea-spilleren Wilfried Bonys ankomst til Etihad Stadium kommer Stevan Jovetic i overskud. Det beretter flere engelske medier i dag, og Sunday Express mener endvidere, at Manchester City af finansielle grunde er meget interesseret i at skippe den 25-årige montegriner. Det har italienske Juventus opsnappet, og de skulle angiveligt være parat med et bud på den tidligere Fiorentina-profil, men om de vil betale de næsten 200 millioner kroner, som Manchester City kræver for Jovetic, er endnu uvist.