Dagens fodboldrygter – 19. februar 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Marco Reus. 

ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
United vil have Tottenham-back
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester United bliver nu kædet sammen med Tottenham-backen, Kyle Walker, som skulle stå højt på Louis van Gaals ønskeliste sammen med en balancespiller til midtbanen.

TYSKE FODBOLDRYGTER:
Storklubber prøvede at lokke Reus væk
KILDE: Bild
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Marco Reus var en særdeles attraktiv herre helt frem til sidste minut, inden han underskrev sin nye kontrakt med Borussia Dortmund. Ifølge Bild ringede Manchester United-manager, Louis van Gaal, til tyskeren umiddelbart inden forlængelsen, mens Paris Saint-Germain prøvede at lokke Reus til at flyve til den franske hovedstad for at snakke om en fremtid på Parc des Princes.

Schalke 04-profil vil til Premier League
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Benedikt Höwedes har udtalt, at han ikke vil spiller for andre Bundesliga-klubber end Schalke 04, og hvis tiden skulle byde på et udlandseventyr, måtte det gerne blive i Premier League. Det har fået Arsenal og Manchester United op på tæerne – de holder nu øje med den tyske landsholdsforsvarer.

ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Nigel de Jong drømmer om United
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Nigel De Jong vil ikke forlænge sin kontrakt med AC Milan, der udløber til sommer, da han håber på et tilbud fra Manchester United. Hollænderen har også afvist et skifte tilbage til Ajax Amsterdam i håbet om at blive ’en rød djævel’.

FRANSKE FODBOLDRYGTER:
Gignac til Arsenal – Llorente til Marseille
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsenal overvejer at hente Marseille-angriberen, Andre-Pierre Gignac, til sommer, og Le Championnat-klubben har da også allerede afløseren klar i kulissen. Ifølge Daily Express vil Olympique Marseille hente Fernando Llorente i Juventus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE