Dagens fodboldrygter – 23. januar 2015

0

Dagens fodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Arsenals kommende målmand.

ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Swansea vil bruge Bony-millioner på franskmand
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Yann M’Vila, der næppe er en ukendt herre for alle FIFA 14-fansene, kan snart blive en del af Tipslørdag-weekenderne, da Premier League-klubben, Swansea, har besluttet at kaste lidt af de millioner, Wilfried Bony tjente til waliserne, efter den franske midtbanespiller. 24-årige M’Vila spiller i denne sæson for Inter, der har lånt landsholdsspilleren i russiske Rubin Kazan, og Serie A-klubben skulle eftersigende være interesseret i at beholde Yann M’Vila, hvorfor Swansea sandsynligvis for kamp til stregen.

Neto fører Arsenals målmandsjagt
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Arsene Wenger er klar til at droppe Wojciech Szczesny helt, efter den polske målmand har mistet sin plads som førstemålmand i Arsenal-buret. I jagten på en ny mand mellem stængerne på Emirates fører den 25-årige Fiorentina-målmand, Neto, mens også Chelsea-reserven, Petr Cech, skulle være at finde på Wengers ønskeliste.

Manchester United føler sig sikre på Alves-aftale 
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester United er forholdsvis sikre på, at Dani Alves skifter til klubben på en fri transfer til sommer. Den hollandske manager, Louis van Gaal, er opsat på at hente en højreback til Old Trafford, og han håber, at Victor Valdes kan lokke sin gamle holdkammerat fra Barcelona-tiden til Manchester.

Ex-AC Milan-stjerne et emne hos PrL-bundhold 
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Den forhenværende AC Milan-stjerne, Alexandre Pato, der for tiden er udlånt fra Corinthians til Sao Paulo, er blevet tilbudt til Premier League-bundholdet, QPR, hvor manden i spidsen, Harry Redknaap, skulle være ivrig efter at tilføre offensiven noget power. Eneste problem for Redknapp og co. er, at Patos lønkrav er alt for voldsomme i forhold til London-klubbens råderum.

Liverpool vil snuppe Rodriquez før transfervinduets lukning
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Southamptons Jay Rodriguez er på vej tilbage fra en alvorlig skade, og han kan få godkendelse til at spille allerede i den kommende uge. Det har fået Liverpool til at intensivere jagten på englænderen, som de håber at kunne lave en aftale med inden transfervinduet klapper i. Også Tottenham holder øje med offensivspilleren.

ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Roma-spiller vil koste Arsenal næsten 200 mio. kr.
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsene Wenger beundrer den 26-årige Roma-midtbanespiller, Radja Nainggolan, hvorfor Arsenal har meldt sig ind i kampen om belgierens underskrift. Men som Manchester United og Chelsea allerede har fået at vide, forlanger Serie A-klubben næsten 200 millioner kroner for Nainggolan.

Fiorentina har accepteret Chelsea-bud
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Chelsea og Fiorentina er blevet enige om en pris på cirka 170 millioner kroner på Juan Cuadrado, som nu kan indlede forhandlingerne med London-klubben om de personlige vilkår. Købet af colombianeren betyder samtidig, at Mohamed Salah bliver solgt eller udlånt med det samme.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE