Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Leverkusen-helten fra i aftes.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
United vil opfylde Kevin De Bruynes Premier League-drømme
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Kevin De Bruyne afslørede onsdag, at han drømte om at skifte til en større europæisk klub end Wolfsburg, og det hørte Manchester United. Således skulle ’De Røde Djævle’ allerede være i færd med at strikke et bud på 290 millioner kroner sammen på den 23-årige belgier, der har sprudlet i Bundesligaen i denne sæson.
Tottenham snupper Monaco-spiller
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Aymen Abdennour var med på det Monaco-hold, der i aftes overraskende bankede Arsenal i London i Champions League, og ifølge Daily Mail kan netop London snart blive hjemsted for forsvarsspilleren. Tottenham meldes nemlig interesseret i den 25-årige tuneser.
Manchester United og Liverpool jagter Porto-stjerne
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Danilo er blevet rygtet til både Real Madrid og FC Barcelona på det seneste, men nu blander Manchester United og Liverpool sig også. Den brasilianske back har netop afvist et kontraktudspil fra FC Porto, hvorfor spekulationerne om hans fremtid blot er blevet større.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Barcelona øjner Leverkusen-helt
KILDE: Mundo Deportivo
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Hakan Calhanoglu scorede for Bayer Leverkusen i tyskernes Champions League-sejr over Atletico Madrid onsdag aften, og det har fået FC Barcelonas transferchef, Ariedo Braida, til at tilføje offensivspilleren til sin ønskeliste. Koke og Paul Pogba er dog fortsat cataloniernes topmål.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
Inter overvejer Dortmund-duo
KILDE: Corriere dello Sport
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Hvis Mauro Icardi forlader Inter Milan til sommer, vil Milano-klubbens ejer Erick Thohir forsøge at lokke Borussia Dortmund-duoen, Pierre-Emerick Aubameyang og Nuri Sahin, til San Siro som erstatning.
FRANSKE FODBOLDRYGTER:
PSG vil beholde Pastore
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Javier Pastores kontrakt med Paris Saint-Germain udløber i 2016, men den franske storklub ønsker ikke at slippe den argentinske offensivspiller. Herfor skulle de stå klar med en ny kontrakt til den 25-årige landsholdsspiller, som vil binde ham til Parc des Princess til sommeren 2019 og indeholde en klækkelig lønforhøjelse.