Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Barcelonas transferplan.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
Stoke vil beholde Chelsea-spiller
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Stoke-manager, Mark Hughes, indrømmer, at han håber at kunne beholde lejesvenden, Victor Moses. Kantspilleren er lejet ud fra Chelsea i hele denne sæson, men den aftale vil The Potters altså gerne forlænge eller veksle til en permanent kontrakt med den 24-årige nigerianer.
Manchester United stadig vild med Marquinhos
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: PSG afviste eftersigende en forespørgsel på Marquinhos fra Manchester United i vinterens transfervindue, men det har ikke skræmt ’De Røde Djævle’ væk. De vil atter prøve at hente den unge brasilianer til sommer, trods det nok vil kræve et bud på mere end 300 millioner kroner.
Wenger får 500 mio. kr. at handle for
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Arsene Wenger har fået mere end 500 millioner kroner at handle for i sommerens transfervindue, og den franske manager skulle især være på udkig efter en midtbanespiller, mens defensiven og målmandsposten også gerne skulle forbedres.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Barca har transferplan klar
KILDE: Sport
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Ariedo Braida har transferplanen for FC Barcelona parat: Han vil bruge næsten 380 millioner kroner på en højreback og en central midtbanespiller, hvor Mattia De Sciglio og Lukasz Piszczek er blandt mulighederne. Også PSG’s Marco Verratti er i cataloniernes søgelys.
TYSKE FODBOLDRYGTER:
Schalke 04 indrømmer Khedira-interesse
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Schalke 04-træner, Roberto Di Matteo, har fortalt pressen, at han ville elske at se Sami Khedira i klubben, og ifølge flere kilder kan Bundesliga-holdet – overraskende – ende med at løbe med Real Madrid-spilleren foran blandt andre Liverpool.