Dagens fodboldrygter – 3. juli 2014

0

Dagens fodboldrygter - 3. juli 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter. Dagens rygter handler bl.a. om Luis Suarez og Toni Kroos.

Liverpool-kilde: Tæt på salg af Suarez

Kilde: BBC

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: BBC har i dag citeret en højtstående, unavngiven Liverpool-kilde for at onsdagens møde mellem Liverpools direktør Ian Ayre i London med sin modpart fra Barcelona, Raul Sanllehi, i London, var produktivt.

“Der var rimelige forventninger fra begge sider, og forhandlingerne vil fortsætte. Men der er endnu ikke noget endeligt på plads.”

Barcelona har efter sigende budt omkring 655 millioner kroner, mens Liverpool forlanger 750 millioner kroner.

Suarez scorede 31 mål i 33 kampe i sidste sæson. Han skal dog have afsonet sin fire måneders karantæne, før han kan tørne ud for Barca, hvis skiftet bliver en realitet.

Van Gaal vil sælge United-flop

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester Uniteds nye manager Louis van Gaal har ikke den store fidus til midtbanespilleren Marouane Fellaini.

Belgiens VM-profil blev hentet til klubben sidste sommer af David Moyes for godt 250 millioner kroner, men han fik ikke for alvor et gennembrud i sidste sæson.

Van Gaals plan er derfor, at sælge Fellaini denne sommer, hvis en interessant køber byder sig, skriver Daily Mail.

Marca: Real Madrid køber Kroos

Kilde: Marca

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Marcas tophistorie torsdag er, at Real Madrid har købt Bayern Münchens Toni Kroos.

Skiftet er ganske vist ikke officielt endnu, men det er kun et spørgsmål om kort tid, hvis man skal tro det spanske medie.

Real betaler angiveligt 186 millioner kroner for Kroos, der har et år tilbage af sin Bayern-kontrakt.

Marca vurderer, at den 24-årige midtbanespiller kunne have kostet det dobbelte, hvis hans nuværende kontrakt havde været længere.

Foruden Real Madrid har klubber som Chelsea, FC Barcelona og Manchester United også været kædet sammen med Kroos.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE