Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Paris Saint-Germain.
Chelsea-stjerne et varmt navn i Liverpool
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Chelsea-kreatøren Oscar er et varmt emne i Liverpool, men The Blues vil ikke slippe brasilianeren til en direkte konkurrent, hvorfor Brendan Rodgers og co. skal finde den helt store tegnebog frem, hvis handlen skal blive en realitet.
PSG med kæmpebud på Maria
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain vil hente Angel Di Maria i sommerens transfervindue, og de skulle nu være parat til at betale samme beløb, som Manchester United kastede efter den argentinske landsholdsspiller, da de hentede ham til Old Trafford fra Real Madrid umiddelbart før denne sæson, nemlig cirka 600 millioner kroner.
Dansk landsholdsspiller på blokken i Inter
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Jores Okore er havnet på ønskelisten i Inter, som eftersigende er villige til at betale cirka 80 millioner kroner for den danske landsholdsstopper, når transfervinduet atter åbner til sommer.
Her er PSG’s ønskeliste
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Angel Di Maria og Juventus’ Paul Pogba topper Paris Saint-Germains ønskeliste, mens franskmændene også skulle have et godt øje til Lyon-bomberen Alexandre Lacazette, der scorede for Frankrig mod Danmark søndag aften.
Barca-stjerne skal afløse Zlatan
KILDE: Daily Mirror
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Zlatan Ibrahimovic er blevet rygtet væk fra Paris Saint-Germain på det seneste, og ifølge Daily Mirror har den franske rigmandsklub allerede fundet en afløser for den kontroversielle svensker. Han hedder Neymar og spiller for FC Barcelona.
Real Madrid interesseret i tysker
KILDE: Bild
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Real Madrid har udset Bayer Leverkusen-målmanden Bernd Leno som Iker Casillas’ efterfølger mellem stængerne på Santiago Bernabeu. Den 23-årige tysker har angiveligt en frikøbsklausul på små 135 millioner kroner.