Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om seneste nyt om Paul Pogba og Martin Ødegaard.
Pogba foretrækker FC Barcelona
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Juventus’ talentfulde midtbanespiller, Paul Pogba, er en ombejlet herre. Men ifølge franske L’Equipe har hovedpersonen selv peget på den klub, han gerne vil til, nemlig FC Barcelona. Han er indstillet på at blive i Juventus i endnu et år, og så skifte efter EM 2016. Barca har transfer-karantæne og kan derfor ikke få tilgang af nye spillere, før januar-transfervinduet næste år.
Manchester City vil handle stort
KILDE: Star Sunday
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City er klar til at hente Liverpools Raheem Sterling for 470 millioner kroner. Derudover har de også Paul Pogba, Kevin De Bruyne samt Fabian Delph på ønskelisten. I alt er de klar til at spendere knap to milliarder kroner på disse fire profiler.
Martin Ødegaard udlejes til Celtic?
KILDE: The Scotsman
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Real Madrids talentfulde midtbanespiller, Martin Ødegaard, kan meget vel blive udlejet i dette transfervindue. I hvert fald meldes skotske Celtic meget interesseret i den norske guldfugl. Det forlyder, at cheftræner Rafael Benitez vil træffe en beslutning om Ødegaard senere i juli måned.
Chelsea vil ikke udleje Cuadrado
KILDE: Tutto Mercato
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Tidligere på dagen forlød det, at Juventus var klar til at leje Chelseas offensivspiller, Juan Cuadrado. Det kan de dog godt glemme alt om, forsikrer spillerens agent. Han nyder stor opbakning fra José Mourinho og han har det fint i London. Derfor er det meget sandsynligt, at han bliver i klubben, fastslår agenten over for Tutto Mercato.
Alderweireld er tæt på at blive Tottenham-spiller
KILDE: The Guardian
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Tottenham skulle være langt i forhandlingerne om Atletico Madrids forsvarsspiller Toby Alderweireld. Ifølge avisen er de to klubber blevet enige om en overgangssum på omkring 120 millioner kroner. Derfor kan Spurs nu selv forhandle om kontrakt med belgieren.