Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Chelsea, Liverpool og Real Madrid.
Chelsea vil stjæle Liverpool-profil
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Jordan Henderson er udset til at skulle afløse Steven Gerrard som kaptajn og kulturbærer i Liverpool, men efter midtbanespilleren har afvist The Reds’ seneste kontraktudspil, kan han i stedet ende i Chelsea, som håber at kunne stjæle englænderen i sommerens transfervindue.
Liverpool med i kampen om Falcao
KILDE: Metro
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Både Real Madrid og Chelsea er meldt interesseret i Radamel Falcao, og nu blander Liverpool sig også i kampen om colombianeren. Således skulle de forhandle med Monaco om en lejeaftale for næste sæson.
Real Madrid klar med vanvidsbud på City-stjerne
KILDE: talkSPORT
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Real Madrid-præsident Florentino Perez er klar med et vanvidsbud på mere end 700 millioner kroner på Manchester City-stjernen Sergio Aguero.
Fransk landsholdsspiller et emne i Mönchengladbach
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Yoann Gourcuffs kontrakt med Olympique Lyon udløber efter denne sæson, og den franske landsholdsspiller kan fortsætte karrieren i tysk fodbold. Lyon-præsident Jean-Michel Aulas har i hvert fald antydet om interesse fra Borussia Mönchengladbach.