Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Paul Pogba, Henderson og Toure.
ENGELSKE FODBOLDRYGTER:
City tilbyder ambassadør-job til Yaya Toure
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Manchester City overvejer at tilbyde Yaya Toure et prestigefyldt job bag scenen på Etihad Stadium, når han beslutter at stille fodboldstøvlerne på hylden. Den 31-årige ivorianers nuværende kontrakt med de lyseblå udløber i sommeren 2017.
Tottenham vild med Southampton-lejesvend
KILDE: Daily Telegraph
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Tottenham har vist interesse i Atletico Madrid-forsvarsspilleren, Toby Alderweireld, der i denne sæson er udlånt til Southampton. Den 26-årige belgiers prisskilt lyder på cirka 100 millioner kroner.
Chelsea klar med ny Ivanovic-kontrakt
KILDE: Daily Express
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Chelsea er ved at sætte sidste hånd på en ny kontrakt til forsvarsspilleren, Branislav Ivanovic. Serberens nuværende aftale står til at udløbe efter denne sæson, men det forventes, at han snart sætter sin signatur på en etårig forlængelse med en ugeløn på næsten 1 million kroner.
SPANSKE FODBOLDRYGTER:
Barca holder øje med kommende Liverpool-kaptajn
KILDE: Mundo Deportivo
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: FC Barcelona håber at kunne lande Liverpools Jordan Henderson, der er udset til at overtage anførerbindet efter Steven Gerrard, på en fri transfer om 18 måneder, når midtbanespillerens nuværende kontrakt med The Reds udløber.
TYSKE FODBOLDRYGTER:
Wolfsburg vil hente Rodriguez-bror
KILDE: Calciomercato.com
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Ricardo Rodriguez kan snart få selskab af sin bror, Francisco Rodriguez, i Wolfsburg, der har planer om at hente den 19-årige Zürich-spiller. Også Hoffenheim holder også øje med den unge schweizer.
ITALIENSKE FODBOLDRYGTER:
AS Roma øjner City-back
KILDE: Daily Mail
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Bacary Sagna er træt af ikke at spille mere førsteholdfodbold for Manchester City i denne sæson, og i Italien skulle AS Roma stå klar med en kontrakt til den franske back.
FRANSKE FODBOLDRYGTER:
PSG klar med byttehandel
KILDE: Le10sport.com
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain er desperate efter at hente Hugo Lloris til Frankrig, hvorfor de vil tilbyde Tottenham Ezequiel Lavezzi i bytte.
Pogba enig med PSG
KILDE: Le10sport.com
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain har vundet kampen om Juventus-stjernen, Paul Pogba. Den 21-årige franske midtbanespiller forlader således Torino til sommer til fordel for den franske hovedstadsklub, mens Manchester United, Manchester City og Real Madrid alle er blevet afvist i processen.