Dagens rygter – 1. oktober 2013

1

Dagens rygter - 1. oktober 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Real Madrid og Juventus’ jagt på PSG-offensivspiller.

Ancelotti vil have endnu en angriber

Kilde: PuntoPelota

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Real Madrids nye cheftræner Carlo Ancelotti ser meget gerne at klubben henter endnu en angriber i januar.

Mediet mener endvidere, at Cristiano Ronaldo har været i dialog med Florentino Perez om, hvem den rigtige angriber ville være til klubben.

Her har Ronaldo peget på Radamel Falcao, der skiftede til Monaco i det seneste transfervindue.

Tidligere har Dortmunds Robert Lewandowski og Liverpools Luis Suarez også været inde i billedet.

PSG-spiller topper Juventus ønskeliste

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Juventus har et virkelig godt øje til Paris Saint-Germains kantspiller Jeremy Menez. Så meget at han topper klubbens ønskeliste.

Hvis det ikke lykkes Juve, at hente Menez, står Parmas Jonathan Biabiany og Atalantas Giacomo Bonaventura under ham på ønskelisten.

Beckham rykker nærmere på MLS-eventyr

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Daily Mail rykker David Beckham nu endnu tættere på sit MLS-eventyr om at blive medejer af en fodboldklub i Miami i den bedste amerikanske fodboldrække.

Valdes’ skifte til Monaco er stort set i hus

Kilde: Football365

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC Barcelonas keeper, Victor Valdes, forlader efter alt at dømme klubben, når hans kontrakt udløber med catalanerne.

I stedet skifte han til den franske rigmandsklub Monaco. Her kan han signere en fireårig kontrakt, der vil indbringe ham omkring 75 millioner kroner om året.

1 kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE