Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Benzema og Dzeko.
Manchester City vil sælge Hart
Kilde: Sunday People
Sandsynlighed: Middel
Kommentar:Manchester Citys keeper Joe Hart har været en skygge af sig selv i denne sæson hidtil.
Derfor planlægger klubbens manager Manuel Pellegrini, at sælge den engelske keeper. I stedet vil han erstatte ham med FC Barcelonas målmand Victor Valdes, som forlader catalanerne senest til sommer.
Real og Juve slås om PSG-profil
Kilde: L’Equipe
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Real Madrid og Juventus er ifølge L’Equipe stærkt interesserede i Paris Saint-Germains midtbaneprofil Thiago Motta.
Motta har endnu ikke forlænget sin kontrakt med PSG. Hvis parterne ikke blive enige om en ny aftale, kan han forlade rigmandsklubben til sommer.
Her står de to storklubber altså på spring. Det er dog stærkt tvivlsomt, hvorvidt Real Madrid kan finde plads til den aldrende midtbanespiller på en i forvejen stærkt besat position.
Dortmund vil betale 150 mio. kr. for City-bænkevarmer
Kilde: Dnevni Avaz
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester Citys angriber Edin Dzeko får langt fra fuld spilletid i City. Derfor kan et skifte komme på tale.
Ifølge Dnevni Avaz skulle Dortmund være meget interesseret i Dzeko, eftersom de efter alt at dømme må sige farvel til deres stjerneangriber Robert Lewandowski til sommer.
Dortmund er villig til at betale omkring 165 millioner kroner for Dzeko til sommer.
Real sælger Benzema til Arsenal
Kilde: Sunday Mirror
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Karim Benzema har haft en svær sæson i Real Madrid. I de seneste kampe er franskmanden dog begyndt, at vise mere karakter.
Men på trods af det, kan han være fortid i klubben til sommer. Ifølge Sunday Mirror forbereder Arsenal et bud på omkring 200 millioner kroner for Benzema.
Transferen ventes at ske allerede i januar-transfervinduet.