Dagens rygter – 12. marts 2013

0

Dagens rygter - 12. marts 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Victor Valdes og Stephan Lichtsteiner.

PSG vil hente stærk Juventus-back

Kilde: Forza Italian Football

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Juventus Stadiums sidelinjer er i snart to sæsoner blevet løbet fuldstændigt tynde af wingbacken Stephan Lichtsteiner, som er en af nøglespillerne i Contes 3-5-2-opstilling.

Det har også Carlo Ancelotti og Paris Saint-Germain fået øjnene op for, men sandsynligheden for at Lichtsteiner forlader Torino er ikke stor i øjeblikket.

Liverpool ude efter PSG-bomber

Kilde: IB Times

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Liverpool prøvede ifølge rygterne allerede at hente Paris Saint-Germains glemte angriber Kevin Gameiro på en lejekontrakt i vinter, hvilket som bekendt mislykkedes.

Nu vil de altså ifølge rygterne igen prøve at lokke den franske landsholdsspiller til England, men kan forvente konkurrence fra Borussia Dortmund og Arsenal om Gameiros underskrift.

Juventus tæt ‘Podi’

Kilde: The Sun

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Juventus ser ud til at vinde kapløbet med Atletico Madrid om Arsenals tyske stjerne Lukas Podolski, der ser ud til at forlade briterne efter en enkelt sæson.

Juventus skulle være villige til at betale 130 millioner kroner for den tyske landsholdsspiller, der har scoret tretten mål og lavet elleve assists i denne sæson.

Arsenal ude efter Victor Valdes

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal skulle ikke være tilfredse med deres målmandssituation, hvor polske Wojciech Szczesny har stået for mange fejl i denne sæson.

Derfor skulle de være mere end interesserede i den spanske landsholdskeeper Victor Valdes, der forlader Barcelona. De skulle være klar på at lægge 72 millioner kroner for Valdes.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE