Dagens rygter – 13. maj 2013

0

Dagens rygter - 13. maj 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Gonzalo Higuain og Roberto Mancini.

City nærmer sig Bayern-stjerne

Kilde: TalkSPORT

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Arjen Robben ser ud til at være en færdig mand i Bayern München til sommer og øjner et muligt comeback til Premier League.

Den tidligere Chelsea-spiller er på tale i Manchester City, som angiveligt er klar til at lægge 150 millioner kroner for den hollandske kantspiller.

Monaco nærmer sig Mancini

Kilde: Goal

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Manchester City er på nippet til at fyre deres italienske manager Roberto Mancini, der ifølge Goal dog ikke skal gå arbejdsløs længe.

Han kan nemlig erstatte sin landsmand Claudio Ranieri i Monaco, som er på vej tilbage til Ligue 1 med en stor potion penge på kistebunden og ekstremt høje ambitioner.

Avis: Kvist kan erhverves for 15 millioner

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: William Kvist har den seneste tid været at finde på bænken i Stuttgart,som ikke længere virker til at have tro på danskeren.

Derfor er den tyske klub ikke afvisende over for at William Kvist finder sig en ny klub, og skulle, ifølge Ekstra Bladet, have fastsat en pris på 15 millioner kroner for Kvist.

Arsenal snupper Higuain

Kilde: Sport

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Ifølge det spanske medie Sport skulle Gonzalo Higuain være enig med Arsenal om en femårig kontrakt.

London-klubben skulle angiveligt betale 163 millioner kroner for argentineren, der også har været kraftigt rygtet til Juventus den seneste tid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE