Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Javier Hernandez og Gareth Bale.
Atletico vil hente United-mand som Falcao-erstatning
Kilde: talkSPORT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Atletico Madrid har efter sigende planen klar, hvis deres store stjerne Radamel Falcao smutter til sommer for et kæmpebud.
De vil nemlig erstatte ham med Manchester Uniteds mexicanske angriber Javier ’Chicarito’ Hernandez, som har haft svært ved at finde vej til startopstillingen i Manchester, men til gengæld har han vist sin målnæse ved flere lejligheder.
Wolfsburg interesseret i Arsenals tyske tometermand
Kilde: Kicker
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Arsenal hentede i fjor den lange tyske landsholdsforsvarer Per Mertesacker, men tyskeren har ikke formået at bringe stabilitet ind i sit spil.
Derfor ville Arsene Wenger være interesseret i at afskibe ham til sommer, for at gøre plads til Swanseas Ashley Williams.
Det kunne betyde et gensyn med tysk fodbold for Per Mertesacker, da Wolfsburg kunne ligne en ny destination. Wolfsburgs sportsdirektør, Klaus Allofs, og stopperen har nemlig en fælles fortid i Werder Bremen.
Bayern interessede i spansk Swansea-stopper
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Med den kommende tiltræden af Pep Guardiola i Bayern München er der udsigt til store handler i den sydtyske klub.
En af disse kunne måske være Swanseas spanske forsvarsspiller Chico Flores, der har imponeret siden han i sommer kom til fra Genoa.
Tottenham skræmmer United væk med gigantisk prisskilt på stjerne
Kilde: Goal.com
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester United har efter sigende vist interesse for Tottenhams superstjerne Gareth Bale, men interessen synes kølnet efter at have fået oplyst prisen på Bale.
Hele 600 millioner lyder det gigantiske prisskilt nemlig på. Det skulle have skræmt rivalklubben væk og have bragt Spurs et skridt tættere på at forlænge med Bale.