Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Kevin de Bruyne og Mats Hummels.
Everton vil hente fortabt søn hjem
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Everton pønser på at hente Manchester Citys stopper Joleon Lescott tilbage til Liverpool-klubben, hvor han før har spillet.
Et skifte kunne være på vej – specielt hvis det lykkes ’The Toffees’ at sikre europæisk fodbold til næste sæson, da Lescott behøver fast spilletid for at komme til VM 2014 for England.
Dortmund byder på Chelsea-belgier
Kilde: Bild
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den 21-årige belgier Kevin de Bruyne har i denne sæson været udlejet til Werder Bremen med stor succes, hvor det er blevet til mange mål og assists.
I Chelsea vil de Bruyne få svært ved at få spilletid, da han skal kæmpe med spillere som Juan Mata og Eden Hazard for en startplads.
Derfor har Champions League-semifinalisterne Borussia Dortmund meldt sig interesserede i de Bruyne og skulle være villige til at lægge hele 125 millioner kroner.
Barca-præsident antyder Hummels-tilkomst
Kilde: ZDF
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Borussia Dortmunds stærke landsholdsforsvarer Mats Hummels har længe været på tale i Barcelona.
Nu antyder Barcelonas præsident Sandro Rosell at dette skifte kan blive en realitet. Han fastslår at der er en tysk spiller, han synes rigtig godt om, hvilket højst sandsynligt er Hummels.
Real i forhandlinger med unavngiven franskmand
Kilde: AS
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den spanske avis AS har rapporteret at Real Madrids præsident Florentino Perez ligger i forhandlinger med en fransk spiller anbefalet af spilleren Raphael Varane.
Spillerens navn er ukendt, men der spekuleres i at det kan være Juves Paul Pogba, som Varana skulle have et venskab med.
Andre bud kunne være M’Baye Niang fra AC Milan, Geoffrey Kondogbia og Blaise Matuidi.