Dagens rygter – 16. august 2012

0

Dagens rygter - 16. august 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Pablo Hernandez og Javi Martinez.

Avis: Bayern har købt baskisk stjerne

Kilde: Bild

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Finalister fra sidste års Champions League Bayern München har angiveligt haft den store pung fremme for at sikre sig defensivspilleren fra Bilbao, Javi Martinez.

Ifølge den tyske avis Bild har de måttet betale 300 millioner kroner for den talentfulde spanske europamester og Europa League-finalist.

Chicharito bliver van Persies afløser i Arsenal

Kilde: ESPN

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United mexicanske måltyv Javier ’Chicharito’ Hernandez’ vej til startopstillingen i Manchester United er blevet forlænget eftersom det ser ud til at Robin van Persie skifter til vicemestrene i Premier League.

Nu kan Chicharito måske være på vej den modsatte vej, hvor han skal opfylde Robin van Persies rolle i Arsenal, som i forvejen har købt Olivier Giroud og Lukas Podolski til de offensive pladser.

Gammel Laudrup-kending i Swanseas søgelys

Kilde: South Wales Evening Post

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Efter salget af Joe Allen har Michael Laudrup ifølge kilder fået 110 millioner kroner til rådighed i transfervinduet, og nogle af disse kan gå til Valencia for Pablo Hernandez, der er røget lidt i overskud i det spanske.

Hernandez og Laudrup kender hinanden fra Laudrups tid som Getafe-træner. Han vil angiveligt koste 48 millioner kroner, hvilket så vil være transferrekord for waliserne.

Everton vil handle hos bysbørnene

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Selvom det er sjældent at der foregår handler mellem de to lokale rivaler Everton og Liverpool, kan dette dog ske inden længe. Der er nemlig rygter om at Everton vil hente Charlie Adam, som ser ud til at blive en marginalspiller i Liverpool efter en knap så imponerende første sæson.

Evertons manager er efter sigende villig til at lægge omkring 50 millioner kroner for skotten, der kostede Liverpool 85 millioner kroner før sidste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE