Dagens rygter – 16. januar 2014

0

Dagens rygter - 16. januar 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om, at Xavi er fortid i Barcelona.

FCN vil have HB Køge-profil

Kilde: BT

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: I FC Nordsjælland er de opsatte på at hente den portugisiske forsvarsspiller, Eddi Gomes, der kom til Danmark for 15 år siden, i HB Køge.

Ifølge BT er klubberne således langt fremme i forhandlingerne om den 25-årige forsvarsspiller, hvorfor det efterhånden kun handler om tid, før Gomes kan blive præsenteret i FCN.

Eddi Gomes, der beskrives som en forudseende forsvarsspiller, kom til HB Køge for et år siden fra 2. divisionsklubben, Herlev.

Xavi enig med New York Red bulls

Kilde: Sky Italia

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Sky Italia skrev i nat, at Xavi Hernández er fortid i Barcelona til sommer, når hans kontrakt med den spanske storklub udløber. Ifølge mediet er han allerede enig med MLS-holdet, New York Red Bulls, om en kontrakt.

Xavis tidligere holdkammerat i Barcelona, Thierry Henry, har allrede udtalt, at han har forsøgt at overtale midtbanekreatøren til at skifte Spanien ud med USA. Nu skulle det altså have lykkes.

I hvert fald fortæller Sky Italia, at den 33-årige spanske landsholdsspiller har underskrevet en kontrakt med New York-holdet fra umiddelbart efter sommerens VM-slutrunden til 2016.

Barcelona har udset Dortmund-spiller som Xavis afløser

Kilde: Bild

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Først fortæller Sky Italia, at Barcelonas midtbaneprofil, Xavi, er fortid i klubben. Nu fortæller det tyske medie, Bild, at catalanerne allerede har fundet afløseren på den centrale midtbane.

Det er den 23-årige Dortmund-spiller, Ilkay Gündogan. Ifølge Bild har Barcelona allerede holdt flere møder med tyskeren, men der er endnu intet konkret at berette om.

Ilkay Gündogan er en særdeles eftertragtet herre. Således skulle også Manchester United have et godt øje til midtbanespilleren.

Tottenham vil forhindre Arsenal i Draxler-køb

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Arsenal har den seneste tid vist interesse i Schalkes Julian Draxler. Mens Schalke samtidig har vist interesse i Tottenhams Lewis Holtby som Draxlers erstatning.

Men Tottenham har endnu ikke glemt sommerens transferrokade, hvor de – ved at sende Gareth Bale til Real Madrid – åbnede døren for Mesut Özils skifte fra netop Madrid til Arsenal. Og siden har tyskeren været en stor succes på Emirates Stadium.

Spurs ønsker ikke at hjælpe rivalerne igen, hvorfor de ikke vil slippe Lewis Holtby til Schalke, da tyskerne herved vil have fundet en decideret afløser for Draxler, der så kan smutte til Arsenal.

Benitez: Napoli vil være aktive i denne uge

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Napoli kæmper for at blive i toppen af Serie A. Nu kan hjælpen være på vej. I hvert fald lover Napoli-træner, Rafael Benitez, en eller to nye spillere i den kommende uge.

Den spanske træner nævner ingen navne til Goal.com, men han fortæller, at det er svært at hente kvalitetsspillere i vinterens transfervindue.

Det dog åbenbart alligevel nu lykkes Napoli at finde en måske to spillere, som vil blive præsenteret i den italienske klub i denne uge.

FCN og FCK slås om ivorianer

Kilde: Sports kz

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Det kasakhiske medie, Sports kz, beretter, at den 24-årige offensive midtbanespiller, Serge Deblé, snart kommer til Danmark for at forhandle med enten FC København eller FC Nordsjælland.

Deblé har senest spillet i den armenske fodboldrække for Shirak FC, men har altså nu tiltrukket en stærk interesse fra Danmark. Også FC Aktobe fra hjemlandet Kazakhstan ønsker at tilknytte midtbanespilleren, men ifølge mediet er Danmark spillerens førsteprioritet netop nu.

Serge Deblé har været vidt omkring, efter han som 19-årig kom til engelske Charlton. Sidenhen har han været udlejet til flere franske klubber, inden han de seneste sæsoner har spillet i russisk samt armensk fodbold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE